Terapi

Hvordan har du det i dit liv?

Har du lært, måske helt fra barnsben, ikke at give udtryk for hvordan du har det? Måske fordi dine forældre ikke selv havde lært at håndtere deres følelser? Er det som om noget forhindrer dig i at finde ro og glæde? Kender du til det at kunne føle en indre sorg uden en genkendelig årsag? Så vil det være en god ide at få hjælp til at få justeret og forandret det som forhindrer dig i at være til stede i dit liv med glæde og tilfredshed.

At tage det første skridt og række ud efter hjælp, vil starte en proces som vil blive livsforandrende for dig. Jeg vil møde dig og følges med dig på din vej, så længe du har brug for det. Du vil blive støttet i at blive bedre centreret i dig selv, og til at få en oplevelse af, at det er dig der forvalter dit liv.

 

I terapien kan der blandt andet arbejdes med:

Stress, som også kan være arbejdsrelateret, og som enten har medført angst eller depression, eller kan udvikle sig i den retning.

Sorg og smerte

Depression

Angst

Ubalance

Tab

Lavt selvværd

Smertefulde minder

Destruktive mønstre og tanker

Chok/traume

Vrede

Jalousi

Skilsmisse

 

Ingen undgår kriser

Vi vil alle før eller siden opleve kriser. Fælles for disse oplevelser er, at de sætter sig i psyke og krop og forhindrer et naturligt flow. Dette vil særligt ske, hvis man forsøger at fortsætte livet uden at give betydningen af det oplevede opmærksomhed. Tillad dig selv at være opmærksom på dine behov for støtte og omsorg, og giv dig selv lov til at modtage den hjælp som findes til dig.

 

Alle kan have glæde af terapi

Du behøver ikke at have en alvorlig depression, eller have oplevet en alvorlig traumatisk hændelse for at have brug for hjælp.

Det kan være, at du længes efter at blive lyttet til på en nærværende måde. At du trænger til at blive støttet i at mærke hvordan du reelt har det. Måske har du talt med familie eller venner og opdaget, at det gav begrænset udbytte på grund af den alt for nære relation. Det kan også være at du bare har brug for at få vendt en situation, og at andre og udenforstående øjne kigger med ind i din problematik eller forvirring.

 

Terapeutens vinkling

Som terapeut kan jeg forholde mig helt anderledes neutralt, og bevare et professionelt terapeutisk overblik, som de tætte relationer ikke kan leve op til.

Jeg vil, på en omsorgsfuld måde, bistå dig i at vi sammen undersøger, hvad det er som forhindrer dig i at være til stede i dit liv på en for dig meningsfuld måde. Med nærvær og respekt vil jeg yde dig den tryghed, som er nødvendig for at du kan opleve udvikling og forandring, når du bryder med fastlåste mønstre. Derved vil du kunne opnå større selvindsigt, selvbevidsthed og frihed.

 

Alle mennesker er noget helt særligt

Derfor vil hvert forløb være unikt. Nogle gange er et kort forløb, på for eksempel et par sessioner tilstrækkeligt. Andre gange er der brug for terapi i en længere periode. Men fælles for begge forhold vil være, at vi vil arbejde på at skabe indsigt og forståelse hos dig. Derved åbnes op for veje til at du opnår større selvbevidsthed og livsglæde i dit liv.

 

Etik og ansvarlighed

Jeg har valgt at arbejde med voksne mennesker som er fyldt 18 år.

Jeg arbejder ud fra etiske regler beskrevet af Psykoterapeutisk Forening, som jeg er medlem af, og naturligvis også ud fra de givne regler jævnfør GDPR.

Jeg har tavshedspligt.

Behandling af stress, smerte, sorg, depression, angst, tab, traumer m.m.